torsdag den 19. april 2012

Lidt tilbage

Hej alle :)

Så er jeg lidt tilbage - der har ikke været noget alvorligt galt, det har bare været lidt sammenfald af forskellige omstændigheder.
Jeg er heldigvis stadig gravid - jeg er nu i 16. uge. Men det har også betydet, at jeg har været så ekstrem træt, at jeg ikke har haft ret meget overskud til andet end at tage på arbejde og til at sove. Derudover har jeg haft problemer med at få blogger.com til at virke på min computer (som var blevet formateret ca. 3 år efter det burde være gjort).
Nu er jeg ved at få lidt mere energi og har forhåbentlig fået min computer til at virke. Jeg er dog stadig ret træt, så der kommer nok ikke så mange indlæg, som jeg egentlig gerne ville.

Men tilbage til graviditeten, som jo af gode grunde fylder rigtig meget i vores hverdag. Vi har jo prøvet i flere år, og med de lidt trælse ting vi deraf har fået med i bagagen, har det været lidt svært at tro på, at det er virkeligt. Men jeg synes, at det har hjulpet lidt efter vi har været til nakkefoldsscanning.
Nu glæder jeg mig bare virkelig meget til vi skal til misdannelsesscanning - min kære husbond vil gerne vide om vi får en dreng eller en pige, så for hans skyld håber jeg, at det er muligt, at se den dag :)

Jeg har ENDELIG i dag fundet et par ventebukser - sikke et besvær at finde et par ventebukser, som ikke koster en formue og som jeg har lyst til at gå i. Men nu ser det ud til at være lykkedes.

Jeg er allerede i 16. uge - på en måde går tiden ekstremt langsomt, men samtidig går det helt vildt hurtigt..... giver det mening :)
Jeg har kun 4 1/2 måned tilbage på arbejdet inden barsel - og eftersom jeg også skal holde sommerferie, ja, så er der faktisk kun 3 1/2 måned til barsel. Det er jo nærmest lige om lidt :)

Mange hilsner
Birgitte