torsdag den 17. maj 2012

Øv øv øv

Øv hvor er det danske vejr trælst, gråt og kedeligt det meste af tiden... hvilket også har gjort, at jeg har fanget mig en meget uønsket forkølelse. Hvorfor er det at man altid bliver syg, når man slet ikke har tid til det. Nu har jeg ikke været forkølet i ca. 5 mdr og så bliver jeg det nu.. hvor jeg har ferie.. hvor jeg er på besøg hos min mor... hvor jeg skal forberede en masse til min tidlige fødselsdagsfejring på lørdag... Virus gå væk... I øvrigt kan jeg godt sige, at det er ret nederen at være forkølet når man er gravid og ikke må tage næsespray :(
Nå, men jeg er sikker på at det hele ser meget bedre ud i morgen og sommeren er lige om hjørnet (der bliver sikkert fantastisk vejr den uge jeg rejser syd på......) Jeg skal i hvert fald være frisk til på lørdag, hvor jeg skal tilbringe dagen sammen med en masse dejlige mennesker, som jeg ser alt alt for lidt :)

tirsdag den 1. maj 2012

Solen skinner

Hvor er det dejligt, at solen endelig er kommet lidt frem. Jeg skynder mig at nyde det, man ved jo aldrig hvor længe det varer.
Maven er begyndt at vokse lidt mere og nu er der vist ikke længere tvivl om at jeg er gravid og ikke bare buttet :)
Vi har været til kønsscanning og set vores vidunder igen. Helt fantastisk at få lov at høre hjertelyden - selvom det lyder lidt voldsomt, som det galopperer derud af.
Der er drøn på i hverdagen, da vi begge har travlt på arbejdet - men nu er det snart ferietid og tid til at få lavet noget derhjemme, samt forhåbentlig at få slappet lidt af.....

torsdag den 19. april 2012

Lidt tilbage

Hej alle :)

Så er jeg lidt tilbage - der har ikke været noget alvorligt galt, det har bare været lidt sammenfald af forskellige omstændigheder.
Jeg er heldigvis stadig gravid - jeg er nu i 16. uge. Men det har også betydet, at jeg har været så ekstrem træt, at jeg ikke har haft ret meget overskud til andet end at tage på arbejde og til at sove. Derudover har jeg haft problemer med at få blogger.com til at virke på min computer (som var blevet formateret ca. 3 år efter det burde være gjort).
Nu er jeg ved at få lidt mere energi og har forhåbentlig fået min computer til at virke. Jeg er dog stadig ret træt, så der kommer nok ikke så mange indlæg, som jeg egentlig gerne ville.

Men tilbage til graviditeten, som jo af gode grunde fylder rigtig meget i vores hverdag. Vi har jo prøvet i flere år, og med de lidt trælse ting vi deraf har fået med i bagagen, har det været lidt svært at tro på, at det er virkeligt. Men jeg synes, at det har hjulpet lidt efter vi har været til nakkefoldsscanning.
Nu glæder jeg mig bare virkelig meget til vi skal til misdannelsesscanning - min kære husbond vil gerne vide om vi får en dreng eller en pige, så for hans skyld håber jeg, at det er muligt, at se den dag :)

Jeg har ENDELIG i dag fundet et par ventebukser - sikke et besvær at finde et par ventebukser, som ikke koster en formue og som jeg har lyst til at gå i. Men nu ser det ud til at være lykkedes.

Jeg er allerede i 16. uge - på en måde går tiden ekstremt langsomt, men samtidig går det helt vildt hurtigt..... giver det mening :)
Jeg har kun 4 1/2 måned tilbage på arbejdet inden barsel - og eftersom jeg også skal holde sommerferie, ja, så er der faktisk kun 3 1/2 måned til barsel. Det er jo nærmest lige om lidt :)

Mange hilsner
Birgitte

fredag den 30. marts 2012

Beklager...

at jeg er sÅ fravÆrende for tiden. Der er nogle ting som gØr, at jeg ikke har overskud til sÅ meget for tiden. Jeg hÅber, at vÆre tilbage midt i april.

God pÅske til jer alle..

torsdag den 26. januar 2012

2012 - et fantastisk år?

SÅ er jeg lidt tilbage igen :)
December var ret stressende og starten af januar havde jeg også rigtig travlt på arbejdet pga Årsregnskab. Nu er der kommet lidt mere luft i hverdagen.
Der er sket så meget den sidste måned. Især af rigtig gode ting:
  • min lillebror har fået hvad der tyder på drØmmelejligheden pr. 1. februar
  • min lillebror har fået en elevplads hos Fona med start primo februar
  • jeg har tabt over 9kg 
  • jeg er blevet ruger :)
Især det sidst punkt kræver nok lidt forklaring.
I starten af januar startede vi på endnu en reagensglasbehandling. Der var både optur og nedture undervejs. Men det fantastiske skete at selvom jeg kun endte med at taget 2 Æg ud, så blev de begge befrugtede og delte sig som de skulle. Derfor er jeg for første gang i vores behandlingshistorie blevet ruger - og så endda til 2 Æg. Det er meget overvældende og positivt, men samtidig også totalt skræmmende.

Desværre har jeg stadig problemer med min computer, da min kære husbond ikke lige har haft tid til at fixe den. Derfor har jeg ikke lige haft overskud til at lægge billeder ind eller få fundet ud af at svare på kommentarer via mobiltelefonen.


lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul :)

I Ønskes alle en rigtig glÆdelig jul.
Jeg hÅber, at I er sammen med de mennesker, som I allerhelst vil vÆre sammen med.
Pt sidder jeg sammen med min lillebror og min mand og ser disney juleshow - det er tradition, at vi gØr det de År vi holder jul sammen.

Er der nogen af jer der har nogle specielle traditioner?

Endnu en gang glÆdelig jul.


onsdag den 7. december 2011

jeg er ikke blevet væk

Jeg beklager, at der er så stille her. Men mit overskud for tiden er ikke rigtig eksisterende. 
Undskyld at jeg ikke lige har fået svaret på kommentarer eller lagt billeder ind.
Jeg håber snart at være lidt mere på bloggen igen...

Jeg håber, at julestemningen er ved at indfinde sig i de forskellige hjem :)