lørdag den 24. december 2011

Glædelig jul :)

I Ønskes alle en rigtig glÆdelig jul.
Jeg hÅber, at I er sammen med de mennesker, som I allerhelst vil vÆre sammen med.
Pt sidder jeg sammen med min lillebror og min mand og ser disney juleshow - det er tradition, at vi gØr det de År vi holder jul sammen.

Er der nogen af jer der har nogle specielle traditioner?

Endnu en gang glÆdelig jul.


onsdag den 7. december 2011

jeg er ikke blevet væk

Jeg beklager, at der er så stille her. Men mit overskud for tiden er ikke rigtig eksisterende. 
Undskyld at jeg ikke lige har fået svaret på kommentarer eller lagt billeder ind.
Jeg håber snart at være lidt mere på bloggen igen...

Jeg håber, at julestemningen er ved at indfinde sig i de forskellige hjem :)

søndag den 13. november 2011

Blogtræf

I lørdags var jeg til et rigtig hyggeligt blogtræf som var arrangeret af disse tre skønne kvinder Rikke, Pia og Kate.
Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi fik klippet og klistret en hel masse.
Vi var så heldige at, der var skønne gaveposer til os alle, med skønne ting fra Modestoffer og http://www.rieeliselarsen.dk/ og skøn frugt fra Fruit and the city.


lørdag den 5. november 2011

En hel masse undskyldninger..

Jeg ved det godt.. hvor bliver de billeder af.. Ja hvis jeg skal være helt Ærlig.. så går der desværre nok lidt tid inden de kommer op. Jeg har en del problemer med min bærbare (ja den har skulle været formateret de sidste tre År... meeennn... der kommer altid lige noget i vejen).
Samtidig er overskuddet i hverdagen ikke lige så stort for tiden.
Jeg har travlt på arbejdet, hvor der også er indblandet lidt frustrationer, store spørgsmålstegn etc., da der er ved at ske nogle store Ændringer ifbm at vi skal laves om til et shared service center.
Ja, og min mand har jeg næsten ikke set den sidste uge, da han har haft rigtig travlt på arbejdet og bla. arbejdede rigtig meget hele sidste weekend.
Ja og derudover synes jeg bare at det er pisse svært at vi snart har været i behandlingshelvede i TO År og det føles til tider enormt frustrerende og ja.. ved faktisk ikke helt hvilke ord jeg skal bruge... at være BIB'er. Det gør for tiden også at jeg har svært ved at finde ret meget overskud.

Jeg håber I får en skøn weekend :)


torsdag den 27. oktober 2011

Forkælelse, travlhed og frustration

SÅ blev jeg endelig klippet og fik farvet hår. det var skønt at hive et par timer ud af kalenderen og blive nusset lidt om :)

Lige for tiden er der meget travlt og en del uro på arbejdet, da der pludselig skal en masse arbejdsopgaver ned hurtigst muligt. Vi skal bruge en masse tid på samtaler med en konsulent etc. Det skal nok blive rigtig godt, men pt er det frustrerende og ret stressende, da vi i forvejen har travlt og samtidig slet ikke kan finde ud af om vi får presset ned over hovedet at vi skal have de opgaver ned hurtigere end vi mener, at det er muligt. Vi håber på det bedste :)

Lige en sidste lille ting... frisØren havde den sødeste lille hundehvalp - en chihuahua. Den race har aldrig rigtig sagt mig noget. Men denne lille hvalp var så nuttet at man kun blive lidt smÅforelsket i den :) Det er første gang, at jeg har fået farvet har med en lille hundehvalp sovende op ad den ene arm :)

lørdag den 22. oktober 2011

Genbrugsguld og udsalg

Jeg elsker at gå i genbrugsbutikker og finde gode og billige sager (oftest tøj, sko og tasker) og i dag havde jeg lige tid til at smutte forbi Genbryggen, den lokale genbrugsbutik. Jeg fik virkelig gjort nogle gode køb. En sælskindsjakke og en anden pelsjakke - begge i fin stand til 100kr stykket. Derudover 4 stk tøj til mig selv - en smart kjole i lilla (Karen?), en ternet smart tunika (Indiska), en hvid festtop og en tynd bluse (Masai) for i alt 100kr.
Jakkerne er ikke til mig selv - måske kan min mor passe dem, eller også kan vi bruge dem til at sy forskellige ting af. Men det kunne være ret sjovt hvis min mor kan passe sælskindsjakken, for hun har længe gået og ledt efter en som hun kan lide, kan passe og som ikke vejer et halvt ton eller koster det hvide ud af øjnene.
Jeg skal nok se, om jeg kan få lagt billeder op snarest :)

Jeg var også lige et smut på Fisketorvet, hvor SKORINGEN i denne tid har en lille afdeling med fodtøj nedsat med ca. 50%. Jeg var dog heldig at finde et par langskaftede støvler i sort, med lidt hæl, som var nedsat fra 1300kr til 100kr. Jeg har ret svært ved at finde støvler som jeg kan passe, da jeg har kraftige lægge, så da de passede og kun kostede 100kr så måtte jeg eje dem :)

Når jeg kigger på alt mit tøj, kan jeg godt se, at meget af det enten er købt i en genbrugs eller på udsalg. Jeg tror faktisk ikke, at jeg rigtig kan huske, at jeg har købt nogle større ting end leggins og strømper til normalpris det sidste lange stykke tid.

Jeg får helt sikkert nogle gange købt noget med hjem, som jeg aldrig får brugt eller som er i dårligere stand end jeg troede. Men samlet set har jeg stadig gjort ret mange kup :)

mandag den 17. oktober 2011

Længe siden

Ja der er godt nok gÅet et lang stykke tid siden jeg sidst har skrevet.
Slankekuren er stadig i gang - jeg har dog ikke haft sÅ meget overskud de sidste par uger. Men alt i alt er det blevet til 5 kg pÅ fire uger. 
PÅ en mÅde synes jeg, at tiden flyver afsted, men samtidig synes jeg ogsÅ at tiden snegler sig af sted.
Der sker sÅ meget de nÆste mange weekender - ikke sÅ meget for mig, men for min dejlige mand. Men det betyder, at der bliver lidt mere alene tid herhjemme. BÅde godt og skidt.

mandag den 3. oktober 2011

Sikken en dejlig dag det er i dag :)

Jeg synes egentlig, at det har været en ganske god dag i dag. På trods af, at jeg har haft meget travlt på arbejdet og er kommet sent hjem
Jeg har vundet en giveaway hos makværket og tabt 2,6 kg på en uge (det vil sige, at jeg har tabt 4,6kg på to uger... wuhu...).

Jeg håber, at det bliver en rigtig god uge :)

søndag den 2. oktober 2011

Tiden løber afsted....

Så er endnu en uge løbet afsted næsten før jeg synes den var startet.
Jeg har haft travlt med slankekur (som jeg dog er sikker på ikke er gået helt så godt som i sidste uge), arbejde, chokoladesmagning (virkelig ikke godt når man er på slankekur :) ) etc..
I onsdags var vi til chokoladesmagning hos A XOCO. Ikke specielt godt når man egentlig er på slankekur. Men det er ret svært at få tid og vi havde bestilt det for flere måneder siden... Mums de laver lækker chokolade. De laver en del forskelligt - pt har de f.eks. chokolader med fois gras & hindbær, gedeost og rosmarin, ananas og roquefort og... tadada... en med bacon og tomat (han sagde at han mener at det var den mest børnevenlige chokolade de havde pt....) Jeg har endnu ikke smagt den med bacon og tomat, men ananas og roquefort er faktisk et hit :)

Jeg har ikke set så meget til manden min i denne uge - enten har han arbejdet til sent eller også har jeg arbejdet til sent. Så det har været dejligt, at have en hel lørdag sammen med ham, hvor vi har lavet ting sammen (både hygge og oprydning etc.). Da der jo har været skønt vejr gik vi ud til Fisketorvet for at købe trøjer til ham.. MEN.... det endte med at også vi kom hjem med.. TADAAA... en espressomaskine med mælkeskummer. Vi stod i Bahne og kiggede på alle de dyre maskiner, da en af ekspedienterne kom og fortalte at nogle af dem var til halv pris - det viste sig så, at min kære mand faktisk havde tænkt sig at give mig en i julegave (hvilket jeg ikke lige havde fattet, da jeg stadig var lidt i chok over, at han synes, at vi skulle bruge så mange penge på en maskine. Så jeg foreslog, at det kunne være min julegave - hvilket så bare fik min mand til at smile lidt overbærende til mig....) Så nu kan jeg få lækker cafe latté etc. herhjemme... Ja den er allerede blevet afprøvet og resultatet var rigtig godt :)
Man kan så tænke lidt over, at jeg efterhånden har fået et par køkkenmaskiner af min mand i den tid vi har kendt hinanden....... :)

Slankekuren har jeg ikke helt haft overskud til at følge 100%, men har stadig levet sundere end før jeg startede på kuren, så helt galt kan det ikke være.

torsdag den 22. september 2011

Kommentarer

Jeg kan af en eller anden grund ikke få lov tl at skrive kommentarer til mine egne indlæg....

Gik ikke godt...

Ja det gik ikke så ikke så godt i sidste uge. Der var ikke noget æg til oplægning. Det var gået i stykker da de forberedte det til befrugtning.
Det virker lidt til at lægerne ikke rigtig ved hvad der kan hjælpe os. Men da mine æggestokke har det med at placere sig nord for navlen (som en af dem så pænt sagde :) ), så skal jeg forsøge at tabe mig de næste 3 mdr, og så håber de på at det bliver lidt lettere at tage æg ud. (Denne gang viste det sig, at den læge der tog æg ud faktisk ikke havde fået dem alle ud, fordi hun ikke synes hun kunne se noget/komme til - det underlige er at ham der tog æg ud gangen før havde ingen problemer...hmmm).
Det vil helt sikkert være godt for mig at tabe mig, men lidt en underlig fornemmelse ikke at have fået at vide, at jeg skal tabe x antal kg før vi kan gå i gang igen. Jeg skal blot tabe mig så meget som muligt inden en gang i december, hvor jeg så skal komme til kontrolscanning, og så skal vi se hvad der så skal ske. Så frygter nok lidt at jeg så kommer derind og så kan vi stadig ikke komme i gang. Men den tid den sorg... SUK...

tirsdag den 13. september 2011

øv øv

Øv - ÆU gik ikke sÅ godt. Der var kun et Æg. sÅ nu skal der virkelig krydses fingre. Tror ikke helt pÅ at det lykkes denne gang... men miraklernes tid er forhÅbentlig ikke forbi..

søndag den 11. september 2011

Lidt bagud

Tiden gÅr simpelthen sÅ hurtig for tiden. Denne weekend er flØjet afsted. vi har brugt en masse tid pÅ oprydning og rengØring. Sagen er nemlig den, at vi er i fertilitetsbehandling og i morgen skal jeg have taget Æg ud. Fra sidst ved jeg at jeg kommer til at have det mindre godt i et par dage, og jeg kan nu bare bedre slappe af uden at fÅ alt for dÅrlig samvittighed, hvis der er rimelig ryddet op og gjort rent. Der er jo ogsÅ den lille detalje at min mor kommer pÅ besØg. Hvorfor er det lige at man gerne vil have ryddet op og gjort rent fØr ens mor kommer...... har pÅ fornemmelsen det ikke bare er mig der har det sÅdan :)
Beklager de store bogstaver rundt omkring samt manglende kommaer, men min mobil og jeg kan ikke helt enes om det :)

fredag den 2. september 2011

Spændende give-away



Se denne spændende give-away  http://juliabsn.blogspot.com/2011/08/15-minutes-of-fame-give-away.html :)  

Træt træt træt

Denne uge har været ret hård, så har virkelig glædet mig til weekend.
Først og fremmest har den været hård, fordi jeg har fået alt for lidt søvn (duer virkelig ikke til at stå op kl. 5 tre dag i streg...) og så har der været forskellig hændelser, som har gjort at det lige blev lidt mere surt..
F.eks. hjalp det ikke ligefrem på energien, at vores ene køkkenskab (ja med indhold) valgte, at det ikke længere ville have forbindelse til væggen. Hvilket resulterede i mange glasskår og div. madvarer i en stor bunke på gulvet, et par hak i bordpladen (som jeg ellers lige havde været i gang med at slibe og oliere), hak i vinylgulvet og ikke mindst en lidt forslået mand (han stod og var ved at tage noget ud af skabet, da det valgte at "overfalde" ham). Måske det bare er meningen, at vi ikke skal have det skab oppe - for det er det samme skab som vi havde mange problemer med møl i for nylig.... MEN jeg er bare glad for at det ikke gik værre.. (selvom det var et mareridt at samle glasskår, honning (ja for låget skulle jo selvfølgelig ryge af glasset) etc op fra gulvet..)
Men nu er der heldigvis weekend, som står på hygge med manden, besøg af lillebror, en tur i IKEA og hvad vi ellers finder på (og ja selvfølgelig oprydning af køkken, evt. opsætning af skab igen  - men alt det glemmer vi lige for en stund :) )

God weekend!

søndag den 28. august 2011

Det var den ferie....

Så er det sidste feriedag i denne omgang. Jeg synes sagtens, at jeg lige kunne tage en uges ferie mere. Men det kan man jo altid :)
Jeg synes slet ikke vi har fået nået alt det jeg havde håbet vi ville, men sådan er det vel også altid :) Men vi har da fået lavet noget samt husket at slappe af.
Er det ikke typisk at man før man holder ferie har en hel masse planer, og når det kommer til stykket så får man slet ikke gjort alt det man havde planer om?

I morgen starter vi lige på og hårdt. Vi skal MEGET tidligt op (også i forhold til hvad vi plejer når vi skal på arbejde), da vi skal til scanning på Hvidovre ifbm med fertilitetsbehandling.Vi skal være der kl. 7 (gaaab) og det betyder at vi skal afsted hjemmefra kl. 6 (endnu mere gab). Utroligt at det skal tage så lang tid at komme derud med offentlig transport...

fredag den 26. august 2011

Valg - cirkus Danmark

SÅ blev der endelig udskrevet valg. Egentlig ogsÅ pÅ tide. Havde lykkeligt lige glemt hvilket cirkus der bliver de nÆste 20 dage med mudderkastning, massiv mediedÆkning etc..
Kunne det dog bare handle lidt mere om hvad de forskellige stÅr for istedet for hvor dÅrlige de synes de andre er.....

tirsdag den 23. august 2011

Føj hvor klamt...

Den anden dag måtte manden min og jeg bruge mange timer på at smide madvarer ud og få gjort grundigt i nogle af skabene i vores køkken. Grunden var, at vi var blevet invaderet af møl og larver. Det var SÅ klamt. Jeg er virkelig normalt ikke sart hvad det angår. Men når der begynder at kravle larver alle mulig steder, hvor de ikke hører til, og madvarer nærmest er levende - så er det alligevel en tand for klamt.
Vi har tror heldigvis, at vi har fundet kilden - musli. Min mand vandt sidste år en masse musli som blev leveret af to omgange. Det er den musli vi fik i anden omgang, som var inficeret. Min mor havde også fået nogle pakker. Jeg fik hende dog heldigvis advaret inden hun fik dem åbnet - hvilket viste sig at være godt. For da hun ville tjekke om der var møl eller larver i - ja skal vi bare sige at de pakker blev smidt ud med det samme :)
Så skide tak for en ekstra præmie.....NOT

fredag den 19. august 2011

Sushi :)

Jeg elsker sushi... det er virkelig noget af det bedste jeg ved. Og nu da det er ferietid her hos os havde vi besluttet os for at tage på vores stam sushirestaurant (ok - det kom til at lyde som om vi spiser der helt vildt tit, men det gør vi ikke...). Det er Nyu Sakura på H.C. Ørstedsvej. De har running sushi og vi synes det er rigtig godt - især til prisen. En fredag koster det kun 158 kr. pr. person - det synes jeg da er billigt.

Så nu er vi begge to meget mætte :)

Undskyld rodet

Jeg er MEGET ny i blogland og derfor vil min side desværre nok være lidt rodet et stykke tid endnu. Der vil nok løbende ske ændringer.
Jeg skal lige have fundet ud af hvordan de forskellige ting fungerer :) Men det er jo også lidt spændende.

Heldigt asen :)

Jeg føler mig lidt heldig. Har vundet to konkurrencer på facebook. Dvs. konkurrencer er måske så meget sagt. Begge gange har man skulle blive fan af en side, og når de så var nået et x-antal fans trak de lod om en præmie. Jeg har vundet en pakke med et tørklæde, halskæde og et armbånd samt en pakke med to valgfri stylingprodukter.

Håber så ikke at alt mit held er opbrugt for den næste periode :)

mandag den 15. august 2011

Ferie ferie ferie :)

Så har manden og jeg endelig sommerferie. Vi tog en enkelt uges ferie sammen i maj, men ellers har jeg ikke holdt sommerferie. Nu har vi to ugers ferie og det er SÅ skønt.
Men hvor er det egentlig lidt sjovt hvor forskelligt vi egentligt helst vil bruge tiden i ferien. Jeg vil jo helst nå så meget som muligt af alt det praktiske så hurtigt som muligt, mens manden helst vil slappe af så meget som muligt. Men jeg kan altså ikke slappe af hvis der er rigtig mange ting som jeg føler skal ordnes.... I dag har jeg dog tilbragt en del timer i køkkenet for at lave lidt lækkerier til manden (og mig selv :) ) Det er blevet til: franskbrød, rugbrød, cookies, brownies, agurksalat, leverpostej samt opstart af surdej.... Så er der er lige til et par dage nu.

Hygs
Birgitte

lørdag den 6. august 2011

Min autistiske side...

Ja jeg har til tider en ret weird tankegang og en helvedes masse tankemylder. F.eks. havde jeg svÆrt ved at falde i sØvn og svÆrt ved at sove ordentligt i nat.......... af den simple grund at jeg fØlte at jeg havde bestilt de forkerte skÆrmbriller... totalt Åndsvagt... sÅ ja jeg ringede i dag til optikeren og tog senere derhen og valgte det andet brillestel... for en gang skyld fulgte jeg ikke bare det der virkede mest fornuftigt (og mest kedeligt). SÅ nu kan jeg forhÅbentlig sove ordentlig i nat :)

lørdag den 30. juli 2011

Flytning og savn

SÅ oprandt dagen hvor nogle af vores rigtig gode venner flytter til Jylland. Vi har vidst i et stykke tid at de skulle flytte, men det er virkelig underligt at dagen i dag er dagen, hvor det virkelig sker. Vi har haft stor glÆde af at bo sÅ tÆt pÅ dem ( de bor pÅ gaden lige ved siden af os) og det har vÆret en fornØjelse at fØlge med i deres lille datters udvikling. Vi kommer begge til at savne dem alle tre rigtig meget.
Og ja jeg skriver pÅ min mobil og den kan simpelthen stadig ikke finde ud af at skrive vokaler med smÅt.. men det er som regel kun herinde... meget mystiskt...

torsdag den 28. juli 2011

Sommer hvor er du?

SÅ fik vi lige lov til at smage lidt pÅ sommerens sØdme... om end vejret var mÅske en anelse lummert i gÅr. Men nu mÅ vi jo selvfØlgelig ikke klage over at det endelig blev lidt bedre vejr. Men hvor lang tid var det lige det godt vejr varede... ikke en gang en dag. SÅ nu kan vi bare sidde og se pÅ regnen der rammer vinduerne, samtidig med at vi kan lÆnges efter sommeren.... god man fØrst har ferie i august, for der bliver vejret jo selvfØlgelig helt suverÆnt :)

mandag den 25. juli 2011

Det kan nogle gange vÆre sÅ svÆrt at kommunikere pr. email. Det er meget let at misforstÅ eller blive misforstÅet.. og sÅ lige en side bemÆrkning.. jeg ved godt at nogle af bogstaverne er store :) men nogle gange fucker min mobil lidt op...
NÅ, men tilbage til emails og kommunikation. Jeg har en kollega som sidder i en afdeling i et andet land og derfor foregÅr det meste kommunikation pr email. DesvÆrre er det blevet sÅdan at jeg nÆsten allerede nÅr jeg ser der er mail fra hende begynder at fÅ en hØjere puls, klargØre forsvar etc. Hun skriver nemlig nÆsten altid total nedladende og negativt. DesvÆrre ved jeg at mange andre pÅ kontoret har det pÅ samme mÅde. Vi har pÅ et tidspunkt klaget over hende, hvilket og sÅ hjalp i en kort periode. NÅ, men sÅ er det godt vi er rigtig gode til at stÅ sammen om at bitche over hende over for hinanden samtidig med at vi forsØger at sende svar retur smÆkfyldt med :) :)
- Beklager der mangler en del kommaer, dem mÅ i selv lige fordele,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,, (lige med at par ekstra til nÆste gang jeg fÅr skrevet en masse uden kommaer :))

søndag den 24. juli 2011

Så blev det min tur i Blogland

Ja så fik jeg også oprettet min egen blog. Jeg har tænkt over det længe, og synes at denne søndag da lige var dagen hvor der skulle oprettes en blog.
Og det første store spørgsmål var så hvad skal man dog kalde sin blog - virkelig et stort spørgsmål på sådan en sumpe søndag :) Men eftersom jeg tidligere er blevet kaldt Bimse - ikke mindst var det mit brugernavn da jeg var helt ny i det dersens internet - ja så var det lidt oplagt at kalde det Bimses verden :)

Jeg vil nu forsøge at sætte mig lidt mere ind i det hele - men måske får jeg lavet nogle underlige ting her i starten - det må vi tage som det kommer.

Go' aften her fra Bryggen...