Viser opslag med etiketten gravid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gravid. Vis alle opslag

tirsdag den 1. maj 2012

Solen skinner

Hvor er det dejligt, at solen endelig er kommet lidt frem. Jeg skynder mig at nyde det, man ved jo aldrig hvor længe det varer.
Maven er begyndt at vokse lidt mere og nu er der vist ikke længere tvivl om at jeg er gravid og ikke bare buttet :)
Vi har været til kønsscanning og set vores vidunder igen. Helt fantastisk at få lov at høre hjertelyden - selvom det lyder lidt voldsomt, som det galopperer derud af.
Der er drøn på i hverdagen, da vi begge har travlt på arbejdet - men nu er det snart ferietid og tid til at få lavet noget derhjemme, samt forhåbentlig at få slappet lidt af.....

torsdag den 19. april 2012

Lidt tilbage

Hej alle :)

Så er jeg lidt tilbage - der har ikke været noget alvorligt galt, det har bare været lidt sammenfald af forskellige omstændigheder.
Jeg er heldigvis stadig gravid - jeg er nu i 16. uge. Men det har også betydet, at jeg har været så ekstrem træt, at jeg ikke har haft ret meget overskud til andet end at tage på arbejde og til at sove. Derudover har jeg haft problemer med at få blogger.com til at virke på min computer (som var blevet formateret ca. 3 år efter det burde være gjort).
Nu er jeg ved at få lidt mere energi og har forhåbentlig fået min computer til at virke. Jeg er dog stadig ret træt, så der kommer nok ikke så mange indlæg, som jeg egentlig gerne ville.

Men tilbage til graviditeten, som jo af gode grunde fylder rigtig meget i vores hverdag. Vi har jo prøvet i flere år, og med de lidt trælse ting vi deraf har fået med i bagagen, har det været lidt svært at tro på, at det er virkeligt. Men jeg synes, at det har hjulpet lidt efter vi har været til nakkefoldsscanning.
Nu glæder jeg mig bare virkelig meget til vi skal til misdannelsesscanning - min kære husbond vil gerne vide om vi får en dreng eller en pige, så for hans skyld håber jeg, at det er muligt, at se den dag :)

Jeg har ENDELIG i dag fundet et par ventebukser - sikke et besvær at finde et par ventebukser, som ikke koster en formue og som jeg har lyst til at gå i. Men nu ser det ud til at være lykkedes.

Jeg er allerede i 16. uge - på en måde går tiden ekstremt langsomt, men samtidig går det helt vildt hurtigt..... giver det mening :)
Jeg har kun 4 1/2 måned tilbage på arbejdet inden barsel - og eftersom jeg også skal holde sommerferie, ja, så er der faktisk kun 3 1/2 måned til barsel. Det er jo nærmest lige om lidt :)

Mange hilsner
Birgitte