søndag den 2. oktober 2011

Tiden løber afsted....

Så er endnu en uge løbet afsted næsten før jeg synes den var startet.
Jeg har haft travlt med slankekur (som jeg dog er sikker på ikke er gået helt så godt som i sidste uge), arbejde, chokoladesmagning (virkelig ikke godt når man er på slankekur :) ) etc..
I onsdags var vi til chokoladesmagning hos A XOCO. Ikke specielt godt når man egentlig er på slankekur. Men det er ret svært at få tid og vi havde bestilt det for flere måneder siden... Mums de laver lækker chokolade. De laver en del forskelligt - pt har de f.eks. chokolader med fois gras & hindbær, gedeost og rosmarin, ananas og roquefort og... tadada... en med bacon og tomat (han sagde at han mener at det var den mest børnevenlige chokolade de havde pt....) Jeg har endnu ikke smagt den med bacon og tomat, men ananas og roquefort er faktisk et hit :)

Jeg har ikke set så meget til manden min i denne uge - enten har han arbejdet til sent eller også har jeg arbejdet til sent. Så det har været dejligt, at have en hel lørdag sammen med ham, hvor vi har lavet ting sammen (både hygge og oprydning etc.). Da der jo har været skønt vejr gik vi ud til Fisketorvet for at købe trøjer til ham.. MEN.... det endte med at også vi kom hjem med.. TADAAA... en espressomaskine med mælkeskummer. Vi stod i Bahne og kiggede på alle de dyre maskiner, da en af ekspedienterne kom og fortalte at nogle af dem var til halv pris - det viste sig så, at min kære mand faktisk havde tænkt sig at give mig en i julegave (hvilket jeg ikke lige havde fattet, da jeg stadig var lidt i chok over, at han synes, at vi skulle bruge så mange penge på en maskine. Så jeg foreslog, at det kunne være min julegave - hvilket så bare fik min mand til at smile lidt overbærende til mig....) Så nu kan jeg få lækker cafe latté etc. herhjemme... Ja den er allerede blevet afprøvet og resultatet var rigtig godt :)
Man kan så tænke lidt over, at jeg efterhånden har fået et par køkkenmaskiner af min mand i den tid vi har kendt hinanden....... :)

Slankekuren har jeg ikke helt haft overskud til at følge 100%, men har stadig levet sundere end før jeg startede på kuren, så helt galt kan det ikke være.

1 kommentar:

  1. Hej Bimse, du har vundet en give away på min blog, kig venligst derind.

    SvarSlet